Bygningssagkyndig

Hvad kan en bygningssagkyndig bruges til?

    • Køberrådgivning og gennemgang i forbindelse med køb af hus, lejlighed, andelsbolig eller anden fast ejendom.
    • Afleveringsforretning og mangelgennemgang ved overdragelse af byggeri.
    • Vurdering af skader som fx. skimmel, råd eller sætningsrevner.
    • Tilsynsopgaver ved nybyggeri og ombygning – også kaldet bygherrerådgiver
    • Når du skal sælge: Tilstandsrapport og Energimærkning.
    • Syn- og skønsmand når der er en tvist i projektet
    • … og meget mere

Kontakt Willenlund Rådgivning nu på 4170 4568 eller bue@willenlund.dk

 

  • Hvorfor bruge en bygningssagkyndig?

En bygningssagkyndig er mest kendt for at lave selve tilstandsrapporten – altså på vegne af sælger. Men som køber kan du bruge en bygningssagkyndig til at få lavet din egen gennemgang af huset og til at få uddybet skaderne i tilstandsrapporten.

En bygningssagkyndig arbejder under et uvildighedsprincip, som blandt andet gør, at det ikke må være den samme bygningssagkyndige, som har lavet tilstandsrapporten, som så efterfølgende gennemgår huset for køber.

  • Hvad er en bygningssagkyndig?

Titlen som bygningssagkyndig er en beskikkelse, der udstedes af Sikkerhedsstyrelsen.
Den kræver blandt andet både fem års relevant erfaring og en uddannelse som enten bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør.

Med andre ord er beskikkelsen en sikkerhed for, at den bygningssagkyndige faktisk besidder ikke kun uddannelse, men også relevant erfaring og praktisk viden om byggeri og skader.

  • Tilstandsrapporten

En tilstandsrapport er ikke et krav, men et frivilligt tilvalg, man som sælger kan benytte. Hvis man som sælger vælger at få lavet en tilstandsrapport, skal der samtidig også udføres en elrapport.

Hvorfor tilvælges rapporten så i næsten alle tilfælde, når nu den er frivillig?
– Det gør den, fordi sælger med en tilstands- og elrapport, et tilbud om ejerskifteforsikring og en erklæring om at ville betale halvdelen af præmien til ejerskifteforsikring slipper for sit sædvanlige 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler.

  • Er en K3-skade dyrere end K1-skade?

– Nej, ikke nødvendigvis og nogle gange tværtimod.

Lad os først se på de to skadedefinitioner:

K1: Mindre alvorlige skader – beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.

K3: Kritiske skader – beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid.

Det vil sige, at K3 er kritisk, og en K1 er mindre alvorlig, og netop derfor kan man godt komme til at tro, at det også gælder omkostningen for at udbedre de to skadetyper.

Et eksempel på en K1-skade kunne være: K1, der er porøse og løse fuger i murværket. Note: Der skønnes ikke risiko for følgeskader på murværket.

Et eksempel på en K3-skade kunne være: K3, der mangler en rygningssten på taget.  Note: Der er risiko for opfugtning og følgeskader på andre bygningsdele.

Selvom K1-skaden her ikke virker alvorlig, kan det godt være et tegn på, at huset skal have skiftet fuger i murværket. Og lad os nu sige, at køber beslutter sig for at få det gjort.
Murermestervilla på 150 m² udskiftning og omfugning af murværk = 180.000 kr. inkl. moms.

Og den kritiske K3-skade på taget skal selvfølgelig udbedres: Udføres af en murer med en stige, en ny rygningssten og en spand mørtel = 8.000 kr. inkl. moms.

Eksemplerne her er måske sat lidt på spidsen, men pointen er, at karakteren af skaden ikke fortæller noget om prisen for at udbedre den.

Sikkerhedstyrelsen har opsat betingelserne for at søge beskikkelsen sådan her:

For at blive beskikket bygningssagkyndig er det et krav at:

1. Man skal have en byggeteknisk grunduddannelse med eksamen fra Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, ingeniørhøjskolerne, en af statens to arkitektskoler, bygningskonstruktøruddannelsen eller tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse.
2. Man skal have mindst 5 års dokumenteret erhvervsmæssig erfaring inden for de sidste 10 år vedrørende bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri.
3. Man skal have deltaget i huseftersynsordningens optagelseskursus og bestået en skriftlig optagelsesprøve.
4. Man skal være momsregistreret, eventuelt sådan at virksomheden, som den bygningssagkyndige er ansat i, er momsregistreret.
5. Man skal være dækket af en professionel ansvarsforsikring, hvis omfang og vilkår mindst svarer til, hvad der i almindelighed er opnåeligt på forsikringsmarkedet. Forsikringen skal dække i mindst 5 år efter den overtagelsesdato, der er aftalt mellem sælger og køber. Forsikringen kan dog længst gælde i 6 år fra tilstandsrapportens datering.
6. Man må ikke have ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger
100.000 kr. Det hindrer ikke beskikkelse, at gælden til det offentlige overstiger 100.000 kr., hvis der er indgået en afdragsordning med den pågældende for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr., eller man har stillet sikkerhed.
7. Man må ikke inden for de sidste 3 år have fået frakendt retten til at udøve
virksomhed som bygningssagkyndig.
8. Være myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.